Netværksarrangement "Digitalisering, effektivisering og organisering på lønområdet" d. 23.november kl.10-15.30

torsdag, 23. november klokken 10:00
23. november kl. 10:00 til 15:30
187
Deltagere
200
Maks. antal
116
Inviterede

Kære alle

Vi vil gerne invitere til en netværksdag, som henvender sig primært til ledere af lønadministrationer, specialister på lønområdet og lønkonsulenter.

Overskriften er Digitalisering, effektivisering og organisering på lønområdet, og formålet med dagen er følgende:

  • At få inspiration til og viden om den teknologiske udvikling, som kommer i de kommende år
  • At få inspiration til hvordan det daglige arbejde på lønområdet kan digitaliseres, effektiviseres og organiseres
  • At få inspiration til hvad de kommende år bringer på lønområdet
  • At få udvekslet erfaringer med kolleger

Vi har inviteret repræsentanter fra bl.a. Ringkøbing-Skjern, Aalborg, Region Nordjylland, Horsens, Århus, Sønderborg, Region Midtjylland, Odense og Kerteminde. Derudover vil Silkeborg Data og KMD deltage og give deres perspektiv på de næste 5-10 år i udviklingen af lønsystemer.

Emnerne rummer forskellige områder såsom ”lederoverblik”: system til styring af budgetter og lønudgifter, automatisering af TR-system, afstemninger, RPA-løsninger samt organisering af lønadministrationen med Helpdesk-funktion m.m.

Dagen er opbygget som en workshop med ca. 12 stande, hvor deltagerne får mulighed for at gå rundt og besøge de forskellige stande.

Vi slutter med et inspirerende oplæg omhandlende teknologiens muligheder.

Netværksdagen finder sted på Severin Konferencehotel, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart kl.10.00-15.30                   

Pris for medlemmer af OHRC: 995 kr.

Pris for ikke-medlemmer: 1.495 kr.

 

Detaljeret program lægges i nærmeste fremtid på hjemmesiden (www.ohrc.dk) og eftersendes til alle deltagere.

 

Tilmeldingsfrist: 5.okt. 2023
Bestyrelsen beder om, at flest mulige tilmelder sig straks eller snarest muligt, så du kan sikre dig plads og bidrage til at holde hånden under foreningens økonomi ved at give sekretariatet mulighed for at justere bestillinger i forhold til afbudsbestemmelser.

Vi ser frem til at møde dig på et spændende netværksarrangement med gode muligheder for erfaringsudveksling og networking med de øvrige deltagere.

På bestyrelsens vegne.

Lise Vind
Sekretariatet

Krøyer Kielbergsvej 18
8660 Skanderborg
mail: [email protected]  web: www.ohrc.dk/
Phones: +45 51 92 43 46

187
Deltagere
200
Maks. antal
116
Inviterede
Tilmeldingsfrist: